Undervisningen og det nye koncept
Undervisningen foregår på små hold for at sikre kvalitet og den nødvendige personlige kontakt.
Det nye koncept for den praktiske undervisning er udviklet for at give den enkelte elev mere tid i skolevognen med det resultat, at du er bedre rustet til at klare dig i trafikken, når du skal til prøve, og når du har bestået prøven. Se hvordan under praktik.
- Nye undervisningsmaterialer
- Ny skolevogn
- Nyt koncept med mere tid i trafikken.
Teori
Nye internet baserede undervisningsmaterialer, hvor der også kan arbejdes fra din hjemme-pc. Den net-baserede undervisning kan også kombineres med en teoribog.
Lovkravet er mindst 29 teoritimer à 45 minutters varighed.
Praktik
Lovkravet er mindst 24 praktiktimer à 45 minutters varighed, heraf 4 timer på manøvrebane og 4 timer på køreteknik.
Det nye koncept går i al sin enkelhed ud på, at du kan køre med på B-niveau (= bagsædet i skolevognen) i lige så mange lektioner, som du kan afse tid til.
-
Herved opnår du at se gennemkørsel af ruten til en lektion, før du selv skal køre den pågælden-de lektion.
-
Eller, hvis du kører med i en lektion, efter at du selv har kørt pågældende lektion, så får du rig mulighed for at forholde dig evaluerende til kørslen i den pågældende lektion.
Herved kan du opnå dobbelt så lang tid i trafikken i den praktiske del af undervisningen, og på den måde opleve dobbelt så mange trafikale hændelser. Du får alle kørelærerens råd og anvisninger en ekstra gang, og du får tid og ro til at lade tingene bundfælde og dermed opnå en begyndende rutine.
Resultatet af denne praksis skulle gerne betyde, at du er bedre rustet til køreprøven og som ny bilist, når du har bestået køreprøven, og dette for en minimal pris + din egen tid.
I praksis betyder det, at kørelektioner i Revvejens Køreskole altid er på 50 minutter, hvis der kører en B-elev med. De første 45 min. er forbeholdt eleven ved rattet (lovkravet opfyldes), de sidste 5 min. tildeles B-eleven. Her får B-eleven lejlighed til at stille spørgsmål til den gennemkørte rute. En sådan praksis kan medføre, at antallet af nødvendige repeterende kørelektioner minimeres. Prisen som B-elev er 10% af en kørelektion, altså 37,50kr.
Hvis en elev ikke ønsker at køre med B-elever på bagsædet. så efterkommes et sådant ønske selvfølgelig.
Kørsel i trafikken kommer til at foregå i en ny Hyundai i30 med 1.6 dieselmotor. Den er naturligvis udstyret med partikelfilter af miljømæssige hensyn. Den har en fantastisk trækkraft, og det gode bundtræk er en stor fordel som skolevogn. Førersæde og rat kan indstilles til den enkeltes behov, og der er virkelig god komfort og overblik over instrumenterne. Det giver dig mulighed for som elev at bruge al din energi og koncentration på kørslen.
Holdstarter i 2015:
Holdstart tirsdag den 06. januar kl. 18.30-20.30
Holdstart onsdag den 18. februar kl. 18.30-20.30
Holdstart tirsdag den 31. marts kl. 18.30-20.30
Holdstart onsdag den 13. maj kl. 18.30-20.30
Flere hold kan forekomme afhængig af forespørgsler. Ring eller skriv til nedenstående mail-adresse.
Revvejens Køreskole
v/ Ejnar Thomsen
Revvej 63
4220 Korsør
Ring eller SMS til +45 3013 6693
Eller skriv til bil@revvej.dk
|